Hvis du aldrig har hørt om fænomenet Black Friday, har du muligvis levet under i sten de sidste par år. Fænomenet bliver mere og mere udbredt i Danmark. Dagen er oprindeligt en amerikansk uofficiel helligdag, men er for alvor kommet til Danmark.
Men hvornår kom fænomenet egentlig til Danmark? Hvad går traditionen egentlig ud på? Få svar på disse og flere spørgsmål lige her.
Et amerikansk shoppefænomen kom til Danmark
Black Friday er altså navnet på en amerikansk shoppedag, der har været en tradition i mange år i staterne. Herhjemme er det stadig en tradition i sin start, men har alligevel formået at grebe godt om sig.
Traditionen kom til Danmark omkring 2011-2012, da nogle få webshops forsøgte sig med den amerikanske tradition. Det tog for alvor fart i 2013, da flere og flere butikker begyndte at give gode tilbud til deres kunder på netop denne dag.
Efterhånden har mange danske butikker, storcentre og kæder taget traditionen til sig og flere eksperter peger på, at 2015 for alvor blev året, hvor traditionen fik sit reelle gennembrud. Det er altså stadig en ny tradition, der formentlig bare vil vokse med at stige i de kommende år.
Traditionen stammer som sagt oprindeligt fra USA. Black Friday falder altid dagen efter Thanksgiving og er startskuddet på julesalget i de amerikanske butikker. Når den ene helligdag er ovre, er det tid til at fokusere på den næste – jul.
I USA begyndte traditionen for alvor at blive populær i 1960’erne. Her begyndte flere og flere butikker at holde åbent længere og lokke flere kunder til med gode tilbud på stærkt nedsatte varer. De næste 20 år blev traditionen for alvor rodfæstet i det amerikanske samfund og i dag er det en af årets største indtjeningsdage for butikkerne.
Black Friday i Danmark
I USA er den store shoppedag karakteriseret af en række knaldgode tilbud, der bruges til at skyde julesalget i gang. Butikkerne lokker kunderne til deres butikker fra morgenstunden med tilbud, hvor man sparer helt op til 90%.
Generelt er tilbuddene på Black Friday langt bedre og vildere i USA, som det jo er med mange ting. I USA er det almindeligt at butikkerne nedsætter nogle udvalgte varer med 70-80%, mens resten af deres udvalg typisk ikke er på tilbud.
Det forholder sig lidt anderledes herhjemme. Da traditionen stadig er ny, er butikkerne ikke helt på niveau med butikker i USA. Desuden fejrer vi ikke Thanksgiving her i Danmark, som jo er det oprindelige afsæt for traditionen.
Herhjemme er tilbuddene altså ikke helt så vilde. Nogle butikker kører med 10%, mens de fleste kører med 20-25% på hele deres sortiment. Måden at skrue tilbuddene sammen på er altså meget anderledes end i USA.
Det virker da også til, at flere og flere butikker tager traditionen til sig som endnu en undskyldning for at lokke os ind i deres butikker i forhåbningen om, at vi så ender med at købe mere end vi ellers ville. Således satser mange butikker på et mersalg netop på Black Friday.
Seneste kommentarer