Der er mange sjove ting at bruge sine penge på, og nye vinduer og døre til huset er ikke én af dem. Desværre er det også én af de udgifter, som man ikke kan undgå som husejer, og det kan nemt blive dyrt, når vinduer og døre skal udskiftes.

Gode vinduer og døre kræver gode materialer og godt håndværk. Især det danske klima kan være hårdt ved vinduer og døre, for de bliver både udsat for fugt, frost og varme, hvilket tilsammen giver nogle helt unikke udfordringer.

Der findes heldigvis mange gode danske producenter, som specialiserer sig i vinduer, der passer til det danske klima. Det er altid en god idé at vælge en dansk producent, da deres kvalitetsniveau er højt, og derudover er du også sikker på, at vinduerne lever op til de danske krav.

Selvom du ikke nødvendigvis kan få denne type produkter på Black Friday, så kan du herunder læse nogle gode tips, som stadig kan hjælpe dig med at spare rekordmange penge på nye vinduer og døre til dit hus – og du behøver ikke at gå på kompromis med kvaliteten.

Køb vinduer og døre online

arkitekt vinduer

Der er mange forhandlere i Danmark, som sælger vinduer og døre, men du får generelt de bedste priser, når du handler online. Dette er selvfølgelig ikke en garanti, men derimod blot en tommelfingerregel, som det er værd at have i baghovedet.

Prisforskellen mellem fysiske og onlineforhandlere skyldes primært, at en forhandler med webshop har lavere omkostninger end en forhandler med en fysisk butik. Det afspejles i priserne, og det kan du som forbruger udnytte.

Der er også generelt større intern konkurrence mellem forhandlere online, hvilket er med til at holde priserne i bund. Det koster mange penge at købe nye vinduer, så selv en prisforskel på nogle procent er ret relevant, hvis du gerne vil spare penge.

Sammenlign priser hos mange forhandlere

Det er altid en god idé at sammenligne priser hos mange forhandlere – uanset hvad du køber. Prissammenligning er dog kun endnu mere vigtigt i forbindelse med køb af vinduer, da der kan være forbløffende stor variation i prisen.

Før du bestiller nye vinduer og døre, skal du sammenligne priser hos så mange forhandlere som overhovedet muligt. Det nemmeste er at finde en række forhandlere online og sammenligne deres priser.

Du skal især være opmærksom på, at kvalitet og specifikationer er ens på de forskellige vinduer, når du sammenligner priser. Det betyder naturligvis, at vinduernes størrelse og materiale skal være ens, men derudover skal du også huske at undersøge, om der er andre forskellige.

Heldigvis kan du mange steder sammensætte dine egne vinduer, så det er forholdsvis nemt at sammensætte nogle enkle vinduer, som du kan bruge til at sammenligne priserne på tværs af forhandlere.

Undgå unødvendige tilvalg

Moderne vinduer kan være meget avancerede, og derfor kommer du også til at stå overfor et væld af forskellige mulige tilvalg.

Ofte koster disse tilvalg ikke en formue, for der er blot tale om et par hundrede kroner. Der er dog mange forskellige tilvalgsmuligheder, og her er fælden, for det kan nemt blive dyrt, hvis du foretager for mange tilvalg.

Når du designer dine nye vinduer, skal du huske at tænke kritisk. Overvej nøje, om du virkelig har behov for de forskellige tilvalg, eller om det blot virker smart og nyttigt i øjeblikket.

Omvendt skal du naturligvis ikke gå på kompromis med dine nye vinduer. Hvis du for eksempel mener, at du vil have stor glæde af vinduer med lyddæmpende glas, så er det ikke her, at du skal spare dine penge.

Vælg standardmål fremfor specialmål

Vinduesforhandlere tilbyder typisk at lave vinduer efter dine egne mål, hvilket er én af grundene til, at det er dyrt at producere vinduer, da de skal speciallaves.

Du skal dog være opmærksom på, at mange forhandlere også har vinduer i standardmål, og her kan du spare rigtig mange penge, fordi vinduerne er masseproducerede. Med andre ord er kvaliteten den samme, men vinduerne har være billigere at producere, fordi producentens maskiner ikke skulle indstilles og kalibreres mellem produktionen af hvert vindue.

Måske er du heldig at bo i et hus med vinduer i standardmål, men ellers er det værd at undersøge, om det kan betale sig at tilpasse vindueshullerne. I nogle tilfælde kan det for eksempel være tilstrækkeligt at lægge en ekstra række eller to med mursten, og så er der rigtig mange penge at spare.

Husk at dit hus skal leve op til BR-18s krav om belysning, hvis der er tale om nybyg.

Hold øje med specialtilbud

Sidst, men ikke mindst, er det også værd at holde øje med om der sælges vinduer med ekstra rabat. Mange tænker for eksempel primært på tøj og elektronik til Black Friday, men mange vinduesforhandlere markerer også årets største shoppedag med ekstra rabat.

Du kan se aktuelle priser på vinduer og døre her, så du har et sammenligningsgrundlag, når Black Friday nærmer sig. Det er dog også værd at holde øje med andre udsalg i løbet af året, for vinduesproducenter kan også have behov for eksempelvis at holde lagersalg.